Luk “Stinkdyrene” ud og bobler af fred, glæde og kærlighed ind

Som så mange gange før ved jeg ikke helt, hvad jeg skal skrive om lige nu. Jeg har bedt om inspiration, og jeg har lyst til at skrive. Stearinlysene er tændt og jeg sidder her parat. Så kære venner – nu er det nu. Kom an med jeres inspirationer. Hvad er det, der er vigtigt lige nu? Ganske sikkert noget om følelser, for det plejer det at være. Og måske noget om accept. Pudsigt nok et emne, der rent personligt har været meget oppe for mig de seneste 3 uger – eller 3 år…

Hvorfor er det nogle gange så svært for mig at acceptere mig selv? Hvorfor går jeg her og plager mig selv, med det ene og det andet? Indimellem føler jeg mig som Dronningen Af Selvkrititk og Kongen af Utilfredshed. På en måde føles det som et bundløst og grådigt hul som vil have mere, mere, mere af kritik af fordømmelse. På vej ned i hullet kan det ske, at der opstår en sær ”tilfredshed” – måske mest i form af en ”dejlig” velkendthed – en følelse af at: Nå ja, det kender jeg godt – der hører jeg hjemme. Så på en eller anden måde føles det ”trygt” og ”rart” at blive ved med at kritisere og fordømme. Præcis denne pinagtige tilstand er det, jeg ikke gider længere, jeg længes for meget efter noget andet.

Jeg ved på sin vis godt, hvad jeg har gang i, når jeg vender alting imod mig selv, kritiserer alt det jeg gør og fordømmer mig selv som ikke god nok. Som den tænker jeg er, ved jeg efterhånden godt, at det er usmart at gøre det (og tjah – selv denne sætning skaber endnu en fordømmelse…) Så hvorfor bliver jeg ved? I sidste ende er det fordi jeg undlader at gøre noget anderledes af frygt for at gøre det ”forkert”. Så hellere blive ved det gamle… Samtidig er jeg bange for andre menneskers fordømmelse, for den kommer jo til at ligge oveni min egen, og det kan jeg ikke bære. Så hvad er løsningen på alt dette?

Jeg får dette banale svar, som jeg jo egentlig godt kender: Løsningen er at vælge at elske mig selv, at vælge at tilgive mig selv for alt det, jeg synes jeg har gjort galt. Det guddommelige plan har tilgivet mig for lang tid siden. Ja faktisk eksisterer tilgivelse ikke på dette sted – simpelthen fordi at på dette plan er alt synligt – alle vores følelser, tanker, oplevelser, handlinger, glæder, frustrationer og egenskaber. Og når alt dette er kendt, så er alt det vi gør og siger faktisk altid det bedst mulige. Tilgivelse er simpelthen ikke nødvendigt! Vi gør altid vores bedste, der hvor vi nu er udfra det vi kan og det vi har lært. Og derfor er der i virkeligheden intet at tilgive. Vi tror, at vi har gjort en masse galt, men har vi ikke altid lært en masse af de ”gale” ting – og derefter fundet på nye og bedre måder og veje? Så gjorde vi egentlig tingene galt – eller var det i virkeligheden rigtigt – eftersom vi lærte uendelig meget af det? Hvordan skulle vi ellers have lært det – hvis ikke ved at mærke konsekvenserne af vores beslutninger – eller mangel på samme.

Vores indre stemme vejleder os. Når vi tror, at vi gør noget ”galt”, så kan det være, at det føles mærkeligt indeni. Så hver gang du mærker en ”mærkelig” eller ubehagelig fornemmelse indeni, så kan du vælge at JUBLE HØJT, og spørge dig selv, hvad du kan lære af dette. Vid at der er intet galt, blot noget at lære. Hvis du skælder dine børn ud og mærker sorgen eller skylden slide i dig, så vær glad, for det minder dig måske om dit indre ønske om at opfinde – eller genfinde – bedre måder at kommunikere på. På den måde vil livet altid vise os, hvad vi kan lære.

Det boblende liv – vores sande essens

Vi er alle født med en kæmpe stor uendelig kilde af glade bobler, kærlighedsbobler og bobler af fred indeni – alle disse bobler udspringer af vores sande, guddommelige selv. De er vores egentlige essens. Fra den dag vi bliver født kommer de op til overfladen og spreder glæde og fred til os selv og alle omkring os. Mens vi vokser op hører vi sætninger, der begrænser vores bobler, vi mærker bekymringer og uro – og vi lærer at lægge låg på og til sidst at undertrykke boblerne. Således opstår små ”stinkdyr”, hengemte overbevisninger om, at der ikke er plads til vores glæde, at vi lige må begrænse os lidt. Alt dette foregår i barndommen, i vores møde med samfundet, janteloven – og alt i den bedste mening! Alt dette foregår nærmest ”usynligt” – under overfladen – og uden vi opdager det.

Som voksne oplever vi så pinen ved at have disse falske overbevisninger – alle disse stinkdyr – gemt i ”stinkskabet” – dvs. i underbevidstheden og i baghovedet. Når smerten og ildelugten ved at ”stinkdyrene” rumsterer i os bliver ubærlig, så længes vi  så meget efter at få vores bobler tilbage – at vi vælger at se efter dem: De bobler der kommer fra vores sande selv. Det kan simpelthen ikke betale sig længere at have ”stinkskabet” kørende og fodre ”stinkdyrene”, det tager for meget strøm og energi – det er på tide at få lukket stinkdyrene ud og smidt stinkskabet væk, så vi alle kan få plads til vores bobler, vores dybe og guddommelige selv!

Det er helt utroligt så meget energi, vi kan bruge på at undertrykke boblerne og oppebære negative overbevisninger og usandheder om os selv.

At undertrykke sandheden om os selv koster, for sandheden vil altid på en eller anden måde søge at komme op til overfladen – som den undervands-boble den er. Så derfor koster det energi at undertrykke! Hvis du altid er glad og lykkelig, hvis glæden fylder dig hver eneste morgen, og hvis du oplever fuldendt kærlighed i dit liv og har overskud til at dele ud til andre – så er dine bobler kommet op til overfladen, og du har ikke noget stinkskab… Hvis dit liv ikke er således, så kan du være sikker på, at der ligger en ”stinker” eller to…  og tilsvarende en mængde glade bobler, der venter på at få lov at komme til udtryk. Så glæd dig blot over muligheden for lukke buret op.

Dengang jeg var 13 år var jeg overbevist om, at hvis der var nogen, der virkelig kunne se ind i mig – nogen der virkelig kendte mig til bunds, så ville de løbe skrigende bort.

Da jeg er et rart menneske og ikke ønsker at genere nogen, så var resultatet, at jeg holdt mig for mig selv. Jeg havde jo klart en fornemmelse af, at der var uhyggelige ting i ”stinkskabet”, og det var jo på sin vis rigtigt, – alene den pinagtige tanke er jo en ordentlig ”stinker” – og dengang var jeg ikke i stand til at se mine egne bobler af kærlighed og glæde.

I virkeligheden består vi allesammen af lys og kærlighed, så hvis nogen kender os helt, så vil de faktisk elske os – andet er umuligt.

De vil se boblerne i os, også når vi ikke selv er i stand til det. Alt der fortæller os noget andet er illusioner og negative tanker, vi holder om os selv. Alle er elske-værdige i virkeligheden. Det er kun stinkdyrene der får os til at tro noget andet. De skygger for at vi kan se boblerne. Et ”stinkskab” består kun af illusioner og stagneret energi. Når det opløses vil den sande væren være til stede, boblerne vil frigives – og lettelsen vil være stor.

Det er derfor at et hjerte i virkeligheden ikke kan briste – det der brister er de gamle overbevisninger. Det, der i sidste ende kommer frem, er det sande hjerte, og det er altid HELT  og fuldendt – indeni hver eneste af os. Det hele hjerte tillader sorgen og tårerne, når den er der – og i det hele hjerte, der heles alt dette. Igennem dette hele hjerte er vi forbundne i fællesskab med andre mennesker og med en uendelig kilde af kærlighed, fred og glæde.

Verden er faktisk et venligt sted – du kan gøre noget for at OPLEVE DET…

Vær bevidst om at udfordre dine gamle overbevisninger. Nogle af dem er så mosbefængte, at du end ikke synes, at det er en negativ overbevisning. Du oplever den negative overbevisning som sand – præcis som jeg gjorde med min egen pinagtige tanke som 13-årig.

A: Eksempler på negative/uvenlige overbevisninger:

Jeg er ikke god nok
Jeg burde gøre mere end jeg gør og være mere end jeg er.
Det er altid nødvendigt at kæmpe.
Jeg gør tingene forkert
Livet er svært
Jeg må beskytte mig
Verden er af lave
Jeg er svag
Der er ikke tid nok
Jeg har ikke kærlighed nok
Det nytter ikke noget

Genkender du nogle af dem? Måske har du nogle andre. Du skal ikke smide nogen overbevisninger ud for min skyld. Jeg opfordrer dig bare til, at du undersøger dem for sandhedsværdi. F.eks. ”Jeg er ikke god nok”. Læg nu mærke til – undersøg bevidst og ærligt de mange gange, du faktisk HAR været god nok. Giv dig god tid – skriv det ned! Husk alle de gange, hvor du selv eller andre har sat pris på dig eller på noget, du gjorde eller sagde – eller hvor du i sandhed har gjort dit ypperste.

Læg mærke til din intention om at gøre og være dit bedste. Tag ”detaljerne” med – såsom en venlig tanke og omsorg for én i din familie. At købe ind til familien. At stå op om morgenen og gå i gang med dagen. At holde døren for en fremmed. At give dig selv en lur når du virkelig trængte! Spørg herefter dig selv – er det virkelig sandt, at jeg ikke er god nok – og husk at tage HELE virkeligheden til hjælp. Vent på svaret fra dit hjerte. Lad være med at nøjes med den del af virkeligheden, du plejer at trække frem for at bevise, at du ikke er god nok…

Hvilket menneske tror du, at du ville være, hvis du havde følgende overbevisninger?

B: Eksempler på positive/venlige overbevisninger.

Jeg er god nok
Jeg gør nok.
Jeg er nok.
Jeg har nok.
Jeg gør det, der er vigtigst for mig.
Tingene kommer nemt for mig
Jeg udvikler mig i et perfekt tempo
Livet der dejligt
Jeg er beskyttet
Verden er et trygt sted
Jeg har god tid
Jeg er stærk nok
Jeg oplever kærligheden i mit liv.

Læs sætningerne og ånd dybt ind. Hvordan føles dette? Er det for godt til at være sandt?

Hånden på hjertet: Hvordan kan du vide, at sætningerne i første afsnit er mere sande end dem i andet afsnit? Kunne det være omvendt? Eller hvis du ikke kan være helt sikker på, at sætningerne i første afsnit er sande, hvorfor så ikke gøre sætningerne i afsnit B til din sandhed? Selvfølgelig løber du en risiko for at der kunne være en illusion eller to blandt disse, men mærk lige efter indvendigt. Hvad ville du have mest lyst til, var sandt? Hvad føles rarest?

Det har aldrig været Guds eller universets mening, at jorden ikke skulle være et rart sted at være! Hvis vi siger, at vi elsker os selv, hvordan kan vi så holde fast ved uvenlige overbevisninger om os selv? Jo mere vi vælger at tro på verden og os selv som venlige og rare størrelser, jo mere vil det blive vores sandhed. Det du fokuserer på vokser og bliver større, så hvorfor ikke have en tro og nogle overbevisninger, der støtter dig? Tør du tro på, at vi har et brugervenligt univers? At det er meningen, at vi skal have det godt?

Forestil dig, at du er sammen med et menneske, der i tanke, ånd og handling udstråler sætningerne i afsnit B. Vil det være et menneske, du har lyst til at være sammen med?

Ofte føler vi os godt tilpas sammen med mennesker, der tør have tillid til verden og glæden – det er mennesker, der kommer frem med deres glade bobler. Kunne det passe, at hvis vi alle valgte at tro på og leve efter disse overbevisninger, så ville det faktisk blive vores virkelighed, og der ville være fred i verden? Alting begynder med begyndelsen, og du kan begynde med dig selv.

Mere fred i dig betyder mere fred i verden. På den måde er ethvert menneske betydningsfuldt. Enhver fred skabt indeni et menneske breder sig som ringe i vandet til andre mennesker. Smil skaber smil. Børnenes bobler motiverer os til at slippe vores egne løs. Så enkelt er det. Således opstår fred. ”Jeg kan ikke gøre noget for fred i verden”. En meget smuk negativ overbevisning, men det passer altså ikke. I dette sekund kan du vælge at tage en dyb indånding og forestille dig, at du ånder fred dybt ind i dit hjerte – og på udåndingen at du ånder al ufred fra dit og verdens hjerte ud.

Det tæller altsammen – og det pudsige er, at jo mere du også deler ud af din egen fred og kærlighed, desto mere vil du selv opleve at modtage. At give er at modtage. Når du smiler, smiler verden til dig. Det er derfor, at der i sidste ende er energi nok til alle. Hvis alle forstår at give såvel som at modtage af et kærligt, åbent hjerte, så er det dér, at overfloden opstår – ud af ”intet”.

Se for dig glæden i et lille barns øjne, når det får dét, det allermest har ønsket sig, og mærk så hvad der sker med dig, når du oplever det: Du modtager glæden ved at se dette glade og taknemmelige barn.

Den samlede glæde og energi bliver til MERE end der var fra begyndelsen. Du glædes ved at give. Dette er synergi, og der er faktisk ingen grænser for, hvor meget energi, der kan opstå på denne måde, hvis vi virkelig ønsker det og vælger det.  Læg mærke til det, der er at glæde sig over.

Lad ikke glæden passere ubemærket, giv den videre, mærk din egen og andres taknemmelighed –  og mærk hvordan din verden får mere fylde, mere overskud.

Tålmodighed hører med til at elske dig selv

Sidst – men ikke mindst – vær tålmodig med dig selv. Dine gamle overbevisninger er kommet ind med ”modermælken”, og du har igennem din barndom hørt dem udtalt flere hundredetusinder af gange. Du har selv herefter ubevidst påtaget dig opgaven med at gentage dem for dig selv lige så mange gange.

Der er ikke noget at sige til, at du føler dig fortrolig med dine gamle overbevisninger. Der er intet at sige til, at de kan føles meget ”sande” og meget ”trygge”, selvom de i virkeligheden undertrykker dit sande jeg. Bare fordi, at noget er gentaget hundredetusindvis af gange er det ikke det samme som, at det er sandt – eller at du behøver at blive ved med at vælge den samme overbevisning.

Dette skriver jeg til jer – dette skriver jeg til mig selv. Det kan altid betale sig at befri sig selv. Op på cyklen igen…

Ros dig selv for alle de gange, det lykkes dig at finde og genvinde lidt mere af dit sande jeg – din boble-essens. Du vil opdage, at du – i begyndelsen måske langsomt og sejt – hurtigere og hurtigere vil lugte lunten og afsløre et lille sødt ”stinkdyr” og lukke den ud før den generer dig og skjuler alle dine bobler. ”Det er ok at have det godt” Kunne det være sandt? Er denne overbevisning værd at gå efter?

Tålmodigheden er meget væsentlig. Det tog mig 28 år at lære at ”andre mennesker vil gerne være sammen med mig”. Det tog mig 28 år at udrydde den gamle overbevisning om, at der ikke var noget ved at være sammen med mig! Det lykkedes dog – og sidenhen er processen blevet hurtigere, og det er jo ikke sikkert, du har brug for lige så lang tid som jeg!

Det er aldrig for sent, at sende en ”stinker” på porten!

Nogle gange kan det også ske hurtigt. Du kan i et klart øjeblik opleve, at en stor beslutning har taget sig selv. Om at respektere dig selv, om at elske dig selv, om at tage dig af dig selv – en stor dejlig frisk energfyldt boble kommer frem. Livet viser os det i et perfekt tempo.

Jeg ved, at når jeg tillader mig selv at springe ud i fuldt flor og for alvor tillade Stjernebroen – Center for lys, healing og brobygning, så vil den og jeg vokse og gro. Jeg har stadig et par negative overbevisninger at lukke ud – og det vil sige: Jeg har stadig en uset boblende have at lukke mig selv ind i!

Jeg er fast besluttet på at blive ved med at gå videre og lære mere –  give plads til mig.  Inderst inde ved jeg, at jeg er på rette vej og at Stjernebroen er god for mig og for andre. Der er stadig mange ”ubekendte” så jeg må endnu en gang minde mig selv om tålmodigheden, genopfriske det jeg virkelig tror på: Kærligheden, glæden og freden – og invitere det ind i mig selv. Eller mig selv ind i det.

Nu imens jeg skriver kan jeg mærke, hvordan det føles lettere. Hver gang, jeg skriver det ned, som jeg virkelig inderst inde tror på, så er alting lettere. Sådan er det virkelig.

Du behøver ikke gøre det hele selv – få hjælp!

Jeg skal i øvrigt hilse oppefra og sige følgende: I vil alle få hjælp til at smide de gamle overbevisninger ud – hvis I ønsker det. Der findes frekvenser og guddommelige stråler, der hjælper med til at frigøre, rense og omforme alt dette. Der findes engle og mestre, der vil guide og vejlede jer bevidst eller ubevidst. De er eksperter i stinkdyr! I er ikke helt alene om det. Bed blot om hjælpen – bed om at det må være kærligt og nænsomt – og du vil få hjælpen.

Hvis du føler, at verden er af lave, så husk: ”Guds straf” eksisterer ikke, det er noget mennesker har fundet på – et kæmpe ”stinkdyr”. Alt dette er skrevet i kærlighed til jer alle – og jeg ved, at vi alle er velsignede allerede.

I allow all to be
I see no difference between you and me
I allow the light
And all is right

(Tekst fra kortet “I allow”, Shell-Essences, konkyliekort, Australien)

Lad lyset hjælpe dig med at rense dit indre – der er lys nok til alle – alene tanken og ønsket om at tillade lyset at hjælpe dig vil sætte processen I gang. Forestil dig, at dine celler bades i et dejligt, kærligt hvidt og blødt lys – eller en hvilken som helst farve, du kan lide. Ånd farven ind, bad dig selv i den indvendigt og udvendigt. Gør det så tit du kan – og drik godt med vand bagefter, så resterne kan skylles ud.

Mærk hvordan der bliver mere og mere plads til dig – ikke den du troede du skulle være – men den du virkelig er. Ånd lettet op: Det er altid enklere, gladere og sjovere at være den, du VIRKELIG er – end den du troede du burde være. Alt hvad du er, ved du i forvejen inderst inde i dit hjerte.

Kære venner, der er så meget kærlighed, at I ikke drømmer om det, det viser sig for mig igen og igen. Jeg er også nødt til at minde mig selv om det, og så snart jeg gør det, så er kærligheden så åbenlys, at jeg er nødt til at overgive mig, lytte til kærligheden og tilgive mig selv.

Det er som om gud, universet og englene bestandig synger om, hvor meget de elsker os. De ønsker kun at vi skal tilgive os selv, for når vi gør det, så vil vi manifestere kærligheden og freden i os selv.

Tanken om, at noget er galt med os, er den vi mest af alt har brug for at give slip på.

Oppefra eller indefra lyder det udelukkende:

Der er intet galt, alt er som det skal være. Vi elsker dig præcis som du er, du er forstået og set, og du er på rette vej. Gå blot videre på din vej. Vi stoler på dig – vi ser kærligheden i dig, og den er større end du aner. Tro på din egen kærlighed, se efter den hver dag. Vi er med dig. Anerkend at du allerede gør dit aller-bedste – det ved vi, at du gør.