Hvad enten vi tror det eller ej, så er jorden på vej mod mere lys og mere kærlighed – Hvis du følger din vej med åbent sind og åbne øjne er du på vej i himmerige. Hvis du vælger at gå baglæns og lukke øjnene er du stadig på vej i himmerige, men det kan ske, at du falder og slår dig undervejs…

 

Vi går alle på kærlighedens vej, andet er umuligt…

Det duede bare ikke. Der kom et tidspunkt, hvor ordene ville ud. Lidt ligesom når barnet vil ud af moderen. Ud skal det nok komme, uanset hvad moderen bestemmer sig for… Jeg var nødt til at møde missionæren ”up front” – og begynde at skrive. Det var meget provokerende – og på forunderlig vis forløsende. Jeg må jo erkende, at det jeg skriver giver mening for mig – det er jo det, jeg dybest set står for. Det er jo på en måde sandt, at det er ”mit barn”. Det var åbenbart bydende nødvendigt for mig at slutte fred med missionæren i mig, og denne bog har været midlet til dette. Jeg må indrømme det, vedkende mig det og begynde at elske dette. Denne skrivende Odyssé har været en rejse efter at lære at elske mig selv – og alt det jeg står for. Noget af en kovending for missionæren…

Denne bog er skrevet ud af mit indre – indimellem med en fornemmelse af, at nogen eller noget har ført hånden med kærlighed. En kærlighed, som jeg selv ikke altid ”på egen hånd” er i stand til at mærke så klart.

Jeg har ingen anelse om, hvad denne bogs skæbne bliver, det eneste jeg ved er, at den er født, og at det var mit ansvar at gøre det. Hvad der siden sker, må tiden vise.

Tro ikke på alt, hvad jeg skriver… Mærk efter i dit hjerte, om der er sandhed i ordene for dig. Tag det du kan bruge og smid resten væk! Alt det, der er skrevet indeholder både muligheder for illusioner og for sandhed, så træn dit hjerte i at skelne, hvad der er skidt og hvad der er kanel for dig.

Mine gode venner foroven er indimellem påståelige og fortæller mig, at jeg skal skrive præcis så ”påståeligt” som allerførst i dette forord, og det må jeg jo så gøre. Så igen kan jeg kun opfordre – mærk efter selv… Hvis du forkaster det, så forstår jeg dig godt, jeg har jo altid hadet påståelige missionærer…

Jeg ønsker dig held og lykke på rejsen – og gid dit hjerte må hviske dig i øret alt hvad du har brug for på din vej…

Brugsvejledning

Gud, Allah, Bouddha, Krishna, Kristus, Shiva, kraften, det guddommelige, essensen, den højeste visdom, den højeste bevidsthed, Helligånden, den universelle kærlighed, (fortsæt selv)….

Kært barn har mange navne. Pga. mine rødder i en kristen kultur er det mest naturligt for mig at bruge navnene Gud/ universel kærlighed, så i denne bog vil du møde disse benævnelser flere gange end de andre. Disse benævnelser er dog ikke mere sande end andre, og jeg vil opfordre dig til at kalde ”det” hvad du vil – kald det noget, der virker for dig! Det vigtige er ikke, hvad ”det” kaldes, men hvad ”det” er. Så udskift blot i dit stille sind ”Gud” med det, der forekommer rigtigt og meningsfyldt for dig!