Sind, krop og ånd. Tanker, følelser og krop. Negre, indianere, ”hvide mennesker”. Depression, angst, glæde. Arme, ben, hoveder og torsoer. Hud, hår og negle. Celler, organer og legemsvæsker. Venner og fjender. Kloge og dumme. Vi ved alt om, hvordan vi skal dele mennesket op. Lægevidenskaben deler os op på én måde, antropologer på en anden, alternative behandlere på en tredje. Vi deler måske os selv  og hinanden op på en fjerde måde…  Det pudsige er, at disse opdelinger jo er meget anvendelige til at lære om os selv. Vi forstår måske lidt mere, vi lærer redskaber til at tage os af os selv og andre via medicin, omsorg for følelser og udredning af tanker såvel som behandling af krop. Indimellem deler vi så meget op, at vi ender med at tro på at mennesket består af enkeltdele, som om at vi i tidernes morgen kom som et samlesæt fra BR legetøj… Det gjorde vi altså ikke…

 

Sandheden er, at vi mennesker allerede er hele! Vi er født som hele individer, vi er hele mens vi vokser op, vi er hele, når vi bliver gamle og dør. Uanset hvor mange inddelinger vi finder på, er det aldrig lykkedes nogen at lave en komplet og fuldstændig opdeling – eftersom vi stadig går rundt på to ben, armene sidder fast på kroppen, og vores tanker og følelser ikke kan pilles ud… Det er virkeligheden! Virkeligheden kommer ikke af den ene del – eller den anden. I virkeligheden er vi hele. Alt det andet er kun forklaringer – der godt kan indeholde sandhed. Det som vi har solgt på enkelthedernes og detaljernes alter er helheden, – så meget at vi nu kan have svært ved at se den. Så enkelt er det. Se dig omkring – se at alting hænger sammen. Øv dig en dag i at se helheden i al ting, og du vil bliver overrasket. Det er faktisk virkeligheden, uanset hvilke historier, vi fortæller om den…

 

Enhver tanke du har, skaber en følelse og laver et aftryk – en proces – i din krop. Det sker ikke ”en ting ad gangen” men samtidigt. Så du fungerer som et helt menneske, ingen del fungerer i virkeligheden adskilt fra de andre. Så langt så godt. Jeg siger blot: Mennesket er også en del af noget – af en anden og større helhed. Vi mærker selv smerte eller glæde når vi er sammen med andre mennesker, der er relationer imellem os. Vi udveksler kærlighed, vi udveksler had. Vi kan være sammen og bare vide, at vi er fælles om noget. Vi kan være sammen, og føle os lysår fra hinanden. Vi kan mærke medfølelse i vores hjerter, selv når det drejer sig om tsunamiens ofre på den anden side af jorden… Hvorfor skulle det være sådan, at hvert menneske er et ”adskilt” individ? Det er jo ikke det, vi oplever, er det? Når vi er glade, når kærligheden flyder, når vi virkelig kan mærke – på den fede måde – at vi er til, hvad er det så, vi må konstatere? At vi mærker fællesskab, at vi føler forbindelse til os selv og til andre, at vi får lyst til at være noget for andre. Når vi er stressede, når vi har det skidt, og når vi mærker de nedtrykte tanker, så er det, at vi kigger ned i jorden og bilder os selv ind, at vi er helt uden forbindelse med andre mennesker, ja endda med os selv. Så hvad er virkeligheden? Hvis vi nu vælger at undersøge den mulighed, at der er sandhed i det vi mærker, når vi er glade og ovenpå, så handler det om forbindelser og netværk. Vi elsker at vide, at vi har et netværk. Vi mærker trygheden og kærligheden der.

 

Jeg tillader mig at sige, at dette er netop sandheden. Selv når vi er nedtrykte og ikke kan se helheden er det ikke fordi, den ikke er der. Det er blot det samme som, at vi ikke er i stand til at se den. Vi har blot slukket lyset. Når vi er glade, får vi så at sige synet tilbage og kan se verden som den er. I virkeligheden er vi alle forbundne gennem tanker og følelser og ånd. Selv de tanker og følelser der er ”omme på den anden side af jorden” er forbundne med dig – med dit indre.

 

Se på jorden, vores blå planet. Du er netop kommet med et rumskib og sejler rundt et sted i nærheden ude i rummet. Hvad ser du? Du ser den smukkeste blå planet med hvide skyer, med bjergkæder og med land områder. Du ser en hel planet. Den er en helhed allerede. Kommer du lidt tættere på kan du se skyerne bevæge sig, du kan se skovene bølge og tidevandet komme og gå. Planeten er levende.

 

Vores smukke blå planet er et væsen, præcis som vi. Vi er som celler i planeten Jordens krop, vi er dens hjerte. Vi er planetens processer.Vi kan ikke adskille cellerne fra hinanden, det giver ingen mening for jorden. Jorden er en levende organisme – vores kære moder jord.  Vi mennesker har i lang tid ”opereret” på moder jord på forskellig vis og ikke altid i respekt for hendes krop. Moder jord hvisker til os gennem jorden, gennem naturen alt om sine dyder og sine plager og sorger. Lige fra den stille aften brise til den største orkan og tsunami. Det er indimellem hårdt for moder jord at skulle rumme hele det tanke- og følelseshav af bekymring, frygt og had, og derfor må hun rense sig, bylden må springe, hun må skælve. Alligevel når jeg skriver dette, så får jeg at vide, at hun nok skal klare det. Der er så meget kærlighed til den blå planet også fra andre verdener. Moder jord er heller ikke alene i universet! Som et barn i en søskendeflok modtager hun kærlighed fra sin familie mens hun vokser op, sådan er det. Så alting er stadig som det skal være. Det er vigigt at jeg understreger dette, at der er kærlighed nok, at selv i universet er vi forbundne til helheden, vel at mærke en kærlig en. Jamen hvad skal vi dog bruge det til? Jo, vi kan vide, at hvert eneste menneske på jord, der tænker glade tanker, og som gør glade ting vil være med til at hjælpe sig selv, sine medmennesker og moder jord. Enhver glad tanke er godgørende med langt større rækkeevne, end vi tror. Alt dette nytter noget, også selvom det ikke i første omgang ser sådan ud. Vi må som mennesker også tage ansvaret for at se helheden, nu vi igennem århundreder har brugt tid på at se på alle detaljerne. Igennem helheden møder vi kærligheden og fællesskabet. Igennem kærligheden og fællesskabet modtager vi kraften og evnerne til virkelig at skabe forvandlinger på vor jord. Ethvert fællesskab begynder med at være ven med sig selv i eget hus – i egen krop, så der kan du med fordel begynde. Og vid, du gør det ikke kun for dig selv, det du gør for at blive ven med dig selv vil også kunne mærkes vidt omkring – helt ind i jorden. Der er meget mere mening med dette, end vi måske skulle tro. Så gør jorden og dig selv en tjeneste. Find ind til din egen fred, din egen kærlighed – vågn op og se fællesskabet, se naturen se moder jords skønhed! Inderst inde ved du det godt. Når du er glad, så er du som honning for en bi – alle andre kommer til dig og vil gerne ”smittes” med din glæde, så er du i tvivl, så lyt til glade mennesker, lyt til hvad de fortæller om deres virkelighed, lyt til deres råd hvis dine egne ikke virker. Lad ikke mennesker eller profeter, der selv forekommer dystre eller tungsindige vejlede dig. Måske finder du vejledning hos det glade menneske, du møder på din vej – i Brugsen eller på arbejdet eller i din familie. Lad dig vejlede af glæden – uanset hvor du finder den. Gør som glade mennesker gør. Så enkelt er det at gå i gang med at gøre noget. Det bliver ikke sværere end det. Der er så mange kærlige kræfter omkring os, at vi ikke drømmer om det. Så er du i gang med kærlige og glade ting vil du modtage støtte af din familie – ikke kun den jordiske. Ethvert kærligt forehavende vil modtage lys og kærlighed. Så hvis du føler, at du ingen støtte har, så læg mærke til om det du er i gang med er kærligt? Du vil se, at du ingen støtte modtager til at tænke negativt om dig selv eller andre… Hvis det er det, du vælger, så vil du opleve mangel på støtte. Til gengæld vil jeg glæde dig med, at du altid har dit frie valg. Du kan begynde at tænke anderledes, at handle anderledes – du kan begynde at se efter og gå efter de glade ting allerede lige nu. Dette er en kunst som alle kan lære, og i dag er en god dag at begynde… Inviter glæden ind der hvor der tilsyneladende ingen glæde er! Vær salig!