Se på børnene!
Lige nu er det vist på tide, at jeg skriver videre. Jeg kan mærke, hvordan de alle står bag mig. Jeg mærker den støtte, der umærkeligt er omkring mig. I dette rum, hvor jeg sidder, er rummet fortættet af nærvær, af accept og kærlighed. Det hele blander sig med mit hjerte, og jeg mærker den glade summen dér. De fortæller mig om glæde, de er rolige, venlige, store, lattermilde, opmærksomme – og alt det, der nogle gange er så svært at være for mig her på jorden. På en måde længes jeg efter den verden – igen. Længes efter at komme hjem – hjem til kærligheden, til nærheden, til latteren og glæden. Til den dybde og vished, der bare er. Til enkelheden, udfrielsen og havets blide og himmelske bølger.
Samtidig så ved jeg også, at der er en grund til, at jeg er her, der er noget jeg skal bringe – præcis som alle andre mennesker har noget, de skal bringe til jorden. De fortæller mig stadigvæk – de skubber blidt til mig og siger: ”Sig det nu” – mens de smiler i tillid og glæde og i kærlighed til mig.
Jeg vil gerne viderebringe den kærlighed – jeg må fortælle, at den kærlighed, jeg mærker ikke kun er forundt mig – men den er til alle mennesker – alle der åbner deres hjerter mærker den. At give sig hen til sig selv, til sit inderste, det er dét, det handler om, og det er præcis dér, at Gud er – at kærligheden er – at gå ind i sig selv er som at gå ud i universet – der er ingen grænser, og alt er til rådighed for dig. Der er kærlighed nok – tilgivelse nok og nærhed nok. Der er ingen spørgsmål – kun det svar, at alt er – at du er – at det hele er som det skal være, og at det hele går som det skal. Fred er kvaliteten her. Fred og glæde – intet andet. Her er ingen tumult – her er ingen beslutninger, der skal tages, så alt ér. Her er du i kontakt med evigheden og det guddommelige i dig. Herindefra udspringer din kilde – din evige kilde af kærlighed. Det er i virkeligheden dig, der er kærligheden. Hvis ikke, der var kærlighed i dig, så var du der ikke. Når du er der, så er det fordi der er kærlighed i dig.
Du er Guds barn – hvisker de til mig. Fortæl dem alle, at de er Guds børn – sådan er det. Gud elsker alle sine børn. Ja, siger de, sådan er det. Alle nikker her lige ved siden af mig. Der er ingen undtagelser, selvom du måske skulle tro det. Du er set som Guds barn ligesom alle andre. Gud kender dit indre måske bedre end du selv – og derfor ved Gud at du er værd at elske. Du tror måske, du ikke er det, men det passer ikke. Det er blot en jantelov, men det er ikke Guds lov. Janteloven er skabt af mennesker men ikke for nogen. Det er blot ord i en bog, ord som mennesker har valgt at gentage for sig selv og andre, indtil det lignede sandheden, men det er det ikke.
Ethvert menneske er virkelig noget særligt – og Gud ser det, og jo mere vi selv vælger at se efter det hos os selv og andre, jo mere vil vi også se det – og glæde os. Forundres.
Jeg sidder her og har det fint med at skrive, har det egentlig fint med missionæren. Alligevel ved jeg ikke, om det er forståeligt eller nyttigt, det jeg skriver, men jeg må bare skrive det alligevel. Jeg skal stadig skrive om børn. Hvad er det at være barn – Hvad er det vi ser hos børnene? Se glæden lyse ud af en 2-årig – og vi ved det! Børnene ejer denne her tillidsfulde glæde, tillidsfulde måde at gå ud i livet på – i vished om, at livet vil gribe dem, hvis de falder. Måske tror vi, at børn bare er sådan, fordi de er børn, men i virkeligheden er det sådan, fordi de endnu ikke har glemt det fantastiske univers, de kom fra – det er kort tid siden, der kom derfra, og deres kerne består af guldet fra disse guddommelige verdener. Så lær af børnene. Vi tror, vi skal opdrage dem, men se i stedet efter, hvad du kan lære af dem. De er sande mestre i at give knus, i kærlighed, i ærlighed og i at vise deres følelser. Børnene kan vise os vejen, hvis vi ser efter det. Børnene er vores fremtids håb. De bringer meget med som de kan lære os. Børnene bliver vores sande lærere – ikke omvendt. Tag imod børnenes gaver – vær taknemmelig over deres glade sind og gavmilde natur – tillad det at gribe dit hjerte – at smelte det og gøde det. Du hjælper børnene allermest ved at modtage deres kærlighed med åbne arme og åbent hjerte. Det er en illusion at tro, at det er os forældre der hele tiden giver og giver til børnene – det meste af tiden er det lige omvendt! Hvilken voksen kommer ikke til at smile og glædes i hjertet ved synet af et glad barneansigt? Og gråden børnene nogle gange har stammer fra, at de indimellem kan mærke de voksnes utryghed – de vorksnes kvaler. Så hjælp dit barn ved at løse dine egne kvaler – ved at se efter, hvad der skal til for at helbrede dig og dit sind – dit eget hjerte. Tillad dit hjerte at renses. Da vil dit eget hjerte blive som et barnehjerte igen, og du vil le som børnene igen.
Børn bliver sendt i hobetal til jorden, for at tage sig af menneskene der. Tag imod dem – elsk dem – og tillad dem at give dig det de har med – åbn dit hjerte – vær mild – vær lattermild – for det er kun glade budskaber, de har med. Der er intet at være bange for, det er det børnene fortæller: Frygt ej – alt er godt. Så modtag budskabet, og du vil se glade børn. Afvis budskabet – og du vil se børnene græde af sorg over ikke at få lov til at dele ud af deres overskud. Børnene ejer den naturlige glæde ved at give. De giver automatisk – uden tanker for om de selv måtte mangle noget. Der er ikke mangel i deres sind – ikke i starten. De kender – som en indre vished og erfaring – glæden ved at give. De ved, at det at give er i virkeligheden at modtage. Så hvis du modtager, det dit barn giver, så vinder I begge. Du modtager kærlighed og smil fra dit barn, og dit barn mærker din hengivelse og glæde ved det. Dette er hvad alle børn ønsker – det giver dem mening med at være kommet, at deres kærlighed bliver modtaget. Deres tillid til deres egen kærlighed vil vedblive med at være stor, når de vokser op, og verden vil glæde sig over disse tillidsfulde mennesker, og de vil igen være dem der har tillid nok til at de tør tro på fred og til at di kan finde måderne til at skabe fred i vores verden. Så vid, at ethvert smil, du besvarer – ethvert knus, du anerkender og glæder dig over – er med til at skabe fred i verden. I virkeligheden er børnene små healere – så tillad dig selv at blive healet og løftet i deres selskab!
Du har også været barn engang, så det er aldrig for sent at løsne dit hjerte fra voksenlivets spind af negative tanker, fordomme og selvkritiske læresætninger. Inden i dit voksne hjerte banker stadig dit barnehjerte, og i denne tid er der mange voksenhjerter, der mærker barnehjertet presse sig på. Der er noget indvendigt, der vil ud. Når det sker, kan der godt sidde sorg, vrede, frygt og afmagt imellem, og det kan mærkes, men indenunder dette træder barnehjertet altid frem. Vi har det alle. Så i virkeligheden kan et hjerte ikke briste – kun slippe fri – det eneste der i sandhed kan briste er illusionerne om os selv og verden. Så føler du, at dit hjerte er ved at briste, så glæd dig, for i virkeligheden er det illusionerne, der brister, og dit barnehjerte, der er på vej frem. Enhver forandring kan virke som en rystelse – men vid, det er blot en rystelse, der får skidtet til at springe af og lade dig træde frem præcis som du er: Et kærligt, fuldendt væsen. Mange mennesker oplever disse rystelser indvendigt og tror, at de er ved at blive sindssyge, men det er blot disse rystelser – det er ok, og det er det gode, der træder frem indenunder – i en ny form – måske en form du aldrig havde forestillet dig, men i hvert fald en skøn form, en form, der er dig, som passer dig, og som giver dig uendelig glæde og mening. Inderst inde rummer vi alle denne glæde og mening, og nu er den ved at bryde frem i mennesker overalt. Så vær ikke forskrækket, alt er som det skal være. De prikker mig på skulderen – og siger med et glimt i øjet: ”Gud har styr på det – don´t worry!” Gud kan trods alt se det hele lidt mere fra oven end vi kan, så der er faktisk overblik over tingene, også selvom du og jeg ikke altid lige kan se det. Vær hilset – alle på jord. Der er også en hilsen til missionæren: Vi er med dig som du er med os. Ja, sådan er det. Ren hyggeklub…
Igen opfordrer jeg – mærk efter hvad du kan bruge – hvad der taler til dit hjerte. Husk du skal ikke tro på alt, hvad jeg skriver – du kan jo ikke vide, om det bare er noget, jeg finder på!! Alligevel opfordrer jeg dig også til at overveje, hvad du har lyst til at tro på, det er tilladt at vælge at tro på noget rart…
0 kommentarer