Tilgivelse

Skrevet af Marianne Kirkskov

30. august 2006

Dette indlæg er en del af mine tanker om GUDER, sundhed & Sandhed, skrevet af “missionæren, der ikke ville være missionær”. Det er op til dig, om der er sandhed i ordene for dig. Det er op til dig, om du kan bruge det til noget. Ordene er hermed givet fri. Under alle omstændigheder ønsker jeg – alt godt til dig! Kærligst Marianne Camille Tiffanie Kirkskov

Jeg sidder ved tasterne, missionæren er på arbejde, så nu giver jeg ordet frit, så kære åndelige venner, åndelige inspirationer, nu er der fri mulighed for at træde igennem. Jeg ønsker at få lov til at blive ved med at være en kanal for guddommelig kærlighed og medfølelse samt tilgivelse. (Hov – jeg er måske lige ved at synes om missionæren?) I dag har jeg lyst til at skrive om tilgivelse, så er der nogen, der vil inspirere mig til at skrive om dette? 

Tilgivelse er en aktiv handling, det er en beslutning, der kan tages, når alt andet ikke føles muligt længere, når du er derude, hvor der ikke er andre muligheder, hvor smerten er så stor, at den eneste udvej er at tillade dig selv tilgivelse. Det er en illusion at tro, at andre i virkeligheden er  i stand til at tilgive dig. Sand tilgivelse kommer indefra, fra din egen sjæl, fra din egen guddommelige bevidsthed, sådan er det. Det er en illusion at tro, at tilgivelse kommer fra Gud. Gud dømmer ikke ret fra vrang, for Gud er alting som det er, og Gud ser såmænd, at vi dømmer os selv så rigeligt i forvejen, så her er der ingen interesse i at gøre ondt værre. Så når vi tror, at andre kan tilgive os, så lægger vi ansvaret fra os og vi giver vores energi fra os, vores styrke og vores sande jeg.

I virkeligheden er der intet, der er utilgiveligt, selvom det er det, vi oftest tror på. Det er faktisk en illusion. Vær parat til at tilgive dig selv. Det sker, når du ser, at du gjorde dit bedste, – uanset hvad det var du gjorde. Så hvad er det med denne tilgivelse, der er så svær? Det er denne illusion om, at alting burde have været anderledes, at vi burde have handlet, følt eller tænkt anderledes. Sandheden er, at det gjorde vi ikke, så det er virkeligheden.

Hvis vi virkelig ønsker fred i vores liv og i verden, så må vi skabe fred med os selv og med den virkelighed der er og har været, derfor er et af de første steps at tilgive os selv, simpelthen fordi det er vejen frem for os selv som individer – og for verden. Mennesker, der har tilgivet sig selv er en ren fryd at være sammen med, de er ikke længere tyngede, de udstråler ro, selvrespekt og en dejlig accept af at være et menneske med alt hvad det indebærer af muligheder for fejltagelser. De største mennesker, dem vi virkelig lytter til er åbne for at fortælle om deres fejltagelser, og de priser dem ofte, fordi de har indset, at det er disse såkaldte fejltagelser, der har lært dem allermest om livet. Samtidig er det så meget lettere at tilgive andre, når vi har set, hvordan vi selv på forskellige tidspunkter i vores liv har taget beslutninger og gjort ting, som syntes at skade os selv eller andre. Men vid, at det er en illusion at disse handlinger i virkeligheden har skadet nogen som helst. Der findes kun lærdom og erfaringer, og ved at tilgive giver vi os selv muligheden for virkelig at bruge denne erfaring, vi frigør så at sige potentialet i denne erfaring.

At være ”offer” eller ”banemand” begge dele rummer et stort potentiale for forvandling. Begge dele vækker den del af os, der virkelig ønsker at fremelske det modsatte i os. Når vi tilgiver os selv, så sætter vi denne modsatte del af os i fokus igen, giver den råderum. Enhver banemand ejer kimen til kærlig udveksling med andre mennesker, ethvert offer ejer muligheden for at frelse sig selv, vi er alle komplette væsener, sådan er det. Så tag energien tilbage til dig selv, lad ikke andre om at tilgive, – gør det selv!

I dybet af tilgivelsen af os selv opdager vi, at der intet er at tilgive – der er kun kærlighed pakket ind i illusioner! Når illusionerne falder, er der ren kærlighed tilbage. Denne sandhed vækker os tilbage til livet, til mulighederne, til meningen, til fred i os selv og i verden, og vi ved sikkert, at intet har været forgæves.

Tip:   Hvis du ikke ved, hvilken ende, du skal begynde i, når du gerne vil tilgive dig selv, så kan du begynde med at bruge nedenstående sætning. Skriv den ned, syng den, mal den – eller hvad du har lyst til. Gør det igen og igen. På den måde åbner du processen og fortæller din sjæl, at du nu er parat til at gøre dig selv denne tjeneste. Føler du dig provokeret, så gør det endnu mere! Det er et tegn på, at du kan få endnu mere ud af at gøre det!

”I dybet af min sjæl ved jeg nu, at der intet er at tilgive – der er kun kærlighed pakket ind i illusioner. Jeg tillader nu illusionerne om mig selv at falde, således at der kun er den rene kærlighed tilbage. Jeg vækker nu mig selv tilbage til livet, til mulighederne, til meningen, til fred i mig selv og i verden, og til visheden om, at intet  – absolut intet – har været forgæves. Jeg giver nu mig selv fri.”

Måske vil du også læse … 

Forord og brugsvejledning

Forord og brugsvejledning

Forord og brugsvejledning Denne "blog-bog" og disse skriverier om "Guder, sundhed & Sandhed" er jeg i mange år...

Opsang på en onsdag

Opsang på en onsdag

Jeg sidder her med en brændende fornemmelse i hjertet. Jeg har lyst til at skrige ud til verden – til mennesker –...

Den smukke Planet

Den smukke Planet

Den smukke planet Vi er allerede hele! - Den smukke blå planet Sind, krop og ånd. Tanker, følelser og krop. Negre,...

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *