Min vision & Mig
Universets støtte og kærlighed til hvert eneste menneske er ufatteligt! Dag for dag udvider jeg min evne til at modtage det mere og mere, og det samme ønsker jeg for dig...
KNUS til dig, Marianne Kirkskov -
Min passion er i enhver sammenhæng at videregive konkret, kærlig healing til mennesker og grupper med det formål at ALLE må blive HELE på alle planer - og dermed blive i stand til at skabe og mærke deres egen glæde, kærlighed, sundhed og rigdom.
Min vision er, at ægte forståelse og ægte redskaber til støtte for sand sundhed må komme til syne i alle (sundheds)systemer - både offentlige og private - både indeni os selv og i vores familier.
- det siger andre om mit arbejde
Jeg er speciallæge i almen medicin og har undervejs arbejdet på sygehuse i 7 år, som praktiserende læge i 5 år og som vagtlæge i 13 år. Sideløbende er jeg uddannet i energimedicinske/komplementære helingsformer (DK-kinesiolog, Merlin Sacred Healer, Spirituel Vejleder, NES-behandler), og i 2000 oprettede jeg min egen private klinik Stjernebroen Lægecenter, Allerød. I efteråret 2013 sluttede jeg endeligt med at arbejde som læge indenfor det offentlige for at hellige mig Stjernebroen Lægecenter fuldstændig.
Det er en fornøjelse at se og opleve mennesker og grupper, der bliver helet, smerter der forsvinder, indre og ydre pinsler der smelter...
Jeg elsker at have klienter, holde workshops og foredrag i hele landet - jeg bliver altid rørt og glad over hvad der kan lade sig gøre, når mennesker åbner sig for heling med helt utroligt kærlige universelle energier. Det sker ikke sjældent at både tårer og latter er en gæst under behandlinger og arrangementer - både for deltagerne og for mig selv...
Livet er en fantastisk gave - kunsten er at blive i stand til at mærke det...
- læs mere om hvad jeg har lavet (uddannelser / CV)
Det kreative udtryk bruger jeg i healingerne - og det bliver af og til udtrykt i malerier, (se galleri). Jeg er gift med en dejlig mand og er mor til to dejlige drenge. I bogen "Lægekunst i det 21. århundrede" kan du læse mere om kinesiologi - og min vej til den. Mine tanker om den mere spirituelle side af livet og i forhold til sundhed (med kanalisering etc).
På denne hjemmeside finder du meget mere om mine tanker om sundhed og sygdom.