Kanalisering - spirituel vejledning
Kanalisering er også for dig, der bor langt væk - se nedenfor om kanalisering pr. tlf!
Der er så meget vi ikke umiddelbart kan se og høre, alligevel er der masser af støtte og hjælp at hente fra universet. Kanalisering er spirituel vejledning. De åndelige mestre kommer gerne og hjælper os på vej i vores liv med deres kærlige, humoristiske og vise betragtninger og anvisninger. De kender os alle – endda meget bedre end vi kender os selv, og kan derfor kun elske os uforbeholdent... De ser at vi alle dybest set er skabt af kærlighed, og som sådan er der intet at dømme. Det gør vi som regel selv så rigeligt i forvejen...
Min erfaring er, at mennesker bliver dybt rørte over at få en kanalisering, som at blive hørt "i det inderste". Der er meget ofte healing samtidigt - og sidst men ikke mindst: Kanalisering er altid kærligt og respektfuldt.
Du må gerne optage din kanalisering i klinikken via din mobil. Du får lejlighed til at stille 3 spørgsmål.
Kanalisering pr. telefon
Hvis det passer dig bedst, så giver jeg også kanalisering pr. telefon. Du kan vælge at bestille en CD, som du efterfølgende får tilsendt, så du kan høre det igen og igen. Der kan uanset afstand sagtens gå healing igennem også.
Kanalisering - hvad er det?
Den proces, hvori en guddommelig energi/mesterenergi anvender en kanal (et menneske) og henvender sig direkte til modtageren/modtagerne via kanalens tale/skrift. Kanalen (mennesket) fungerer i princippet som en slags "radio-modtager". Der kan også videregives healing via en kanal. Der kan være tale om beskeder/healing til enkeltpersoner eller til grupper.
TIP:
AT LYTTE TIL DIN KANALISERING IGEN GIVER MULIGHED FOR MERE HEALING OG FORSTÅELSE,
OG DU FÅR HJÆLP TIL AT INTEGRERE DEN ENERGI, SOM KANALISERINGEN RUMMER.
Nogle finder, at det kan være svært at rumme hele energien på én gang og huske alle budskaber, da det kan være meget koncentreret - vælg selv, mærk efter dit eget behov for CD/optagelse.
|